Danish Medical Bulletin    |    Contact Front page  

 
Shift work and heart disease: epidemiological and risk factor aspects

Henrik Bøggild  


  Download file   (713 KB)

Accepted by: Health Sciences Aarhus
Defended on: August 23, 2000
Official opponents: Henrik Toft Sørensen , Lars Iversen , Lars Hagmar (Sweden)
Tutors: Jens Peter Bonde , Bo Netterstrøm

Published in the PhD Database: October 29, 2006


English abstract
Work situated outside normal day working hours is the condition for many employees.
These shift working hours have been related to heart disease for the last 15 years but with studies not finding a higher risk. Several methodological problems have been described, and it was the aim of this thesis to examine whether shift work could be regarded as a causal risk factor for ischemic heart disease (IHD).
The epidemiological literature have been extensively reviewed, and possible causal links discussed. The problem is attacked from two points: Two publications discusses the effect of social class and work environment factors, both risk factors for IHD. Both confounders are heavily screwed between day and shift workers, and have potential impact on the measured relationship between shift work and IHD. The second point comprised of a intervention in shift scheduling aiming at more ergonomic schedules. The intervention at four hospital wards succeded in changing the schedules, and in parallel with this biochemical risk factors (biomarkers) changed towards lower values. The baseline figures were utilised to examine the effect of different characteristics of shift work and showed that especially night work and among night workers the amount of night work (given as hours between 10 pm and 6 am in an eight week period) was associated to higher biomarkers of IHD, especially triglycerides and HDL-cholesterol. Stress biomarkers were in general neither changing nor associated to characteristics, with the exception of glycated hemoglobin that was higher among shift workers.
The thesis discusses confounding and exposure characteristics and concludes, that shift work is probably a causal risk factor raising the risk by 30-40%, but with the possibility that shift work is interacting with unknown factors so that in some instances the risk is not raised.
The demonstration that shift scheduling can influence biomarkers of IHD suggests that shift work associated IHD may be prevented by using knowledge on circadian rhytmicity and social preferences, as suggested by several lists of ergonomic scheduling. The publications in this thesis suggests, that especially regularity of schedules and the amount of night shift work is relevant for prevention.



Danish abstract
Arbejde udenfor normal dagtid er hverdag for mange ansatte. Disse skiftarbejdstider har været relateret til udvikling af hjertesygdom.
Litteraturen er imidlertid behæftet med mange metodemæssige problemer, og det var målet med denne afhandling at undersøge om skiftarbejde kunne betragtes er en kausal årsag til iskæmisk hjertesygdom (IHS)
Den epidemiologiske litteratur er grundigt gennemgået og mulige kausale årsager diskuteret. Afhandlingen angriber problemstillingen fra to sider: I to publikationer undersøges effekten af forskelle i social klasse og forekomsten af andre arbejdsmiljøfaktorer mellem dag og skiftarbejdere på risikoen. Begge potentielle konfoundere var skævt fordelt mellem grupperne og kunne være af betydning. Det andet angrebspunkt bestod af en kontrolleret intervention i planlægningen af skift arbejde med henblik på indførelse af mere ergonomisk planlagte arbejdstidsystemer. Interventionen på fire sygehusafdelinger medførte arbejdstidssystemer der var mere regelmæssige og parallelt hermed ændredes kolesterol og lipoprotein (biokemiske risikofaktorer (biomarkører) for IHS) i retning af lavere værdier.
Ved analyse af tværsnitsdata fra indgangen til interventionsundersøgelsen fandtes sammenhæng mellem karakteristika ved skiftsystemet og biomarkører. Der fandtes sammenhæng mellem skift arbejde og højere biomarkører (særligt triglycerid og HDL-kolesterol), og særligt natarbejde og blandt natarbejderne omfanget af natarbejde (udtrykt som antal timer mellem 22 og 6 på otte ugers vagtplan) og højere biomarkører for IHS.
Bortset fra glykeret hæmoglobin var biomarkører for stress ikke associeret til interventionen eller til karakteristika ved arbejdstidssystemet.
Afhandlingen diskuterer konfounding og eksponeringskarakterisering for skiftarbejde, og konkluderer at skiftarbejde formentlig er en kausal risikofaktor med en øget risiko på 30-40%. Der er dog mulighed for at skiftarbejde interagerer med andre ukendte risikofaktorer, og at risici kun er øget i visse situationer.
Påvisningen af at skiftsystemets udformning har betydning for niveauet af biomarkører for IHS medfører en anbefaling af at en skiftassocieret risiko for IHS kan forebygges gennem ergonomiske principper for skiftsystemets opbygning. Disse principper, der bl.a. bygger på viden om circadiane rytmer og sociale ønsker findes i flere versioner. I artiklerne der hører til denne afhandling er det særligt betydningen af regelmæssighed og omfanget af natarbejde, der er relevant for forebyggelse.